Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger
769 visits
Posting Date | 10 June 2009Publication Date | 2009
Country | Denmark
Geographic Coverage | National
Theme | General, Energy policies
Target Group | Local/regional/national authorities and facilitators, Building professionals, Building occupants
Type of publication | Report
Publisher | SBi (Denmark)
Number pages | 54
Source Languages | Danish
Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger
Det handler om at sætte energibesparelser i værk, lyder budskabet – et budskab, som alle bakker op om ud fra den filosofi, at det er den enkleste måde at reducere energiforbruget på og den enkleste måde at mindske afhængigheden af importeret energi. Og hvad mere er, så kan dette blive et vigtigt bidrag til sikring af Danmarks klimaforpligtelser.
Med de ambitiøse energisparemål, der er opstillet både nationalt og i EUregi, er der for alvor sat fokus på de virkemidler, som det politiske system kan gøre brug af, særligt når det drejer sig om energibesparelser i relation til den eksisterende bygningsmasse. Baggrunden er den, at en stor del af det samlede
energiforbrug går til opvarmning og elforsyning af bygninger, samtidig med at der i bygninger er påvist et stort energisparepotentiale. Potentialet kan gøres op på forskellig måde. Den seneste beregning udført af SBi viser, at der med fornuftig tilbagebetalingstid kan spares 31 PJ alene på opvarmning ved at forbedre klimaskærmen i landets boliger. Dertil kommer 6 PJ, som kan hentes ved at energirenovere klimaskærmen i bygninger inden for handel og service.
Endvidere er det påvist, at der kan spares henholdsvis 21 PJ og 3 PJ på energirenovering af installationer i boliger og bygninger til handel og service. I alt peges der på besparelse på 61 PJ, hvilket svarer til en samlet varmebesparelse på 30% på den energi, der i alt tilføres bygninger.
En vigtig pointe i rapporten er, at virkemidler, når det gælder energibesparelser i bygninger, retter sig mod tre formål:
1. at skabe incitament for energibesparelser
2. at overvinde barrierer for energibesparelser
3. at generere energibesparelser direkte.
På den baggrund opstiller rapporten et virkemiddelkatalog sorteret efter virkemidlernes anvendelighed i henhold til netop disse tre formål. Blandt de mange incitamentfremmende virkemidler, som rapporten opregner til, kan nævnes klima- og energisparekampagner, synliggørelse af bygningers energieffektivitet
og periodisk energisyn. Blandt de barrierenedbrydende virkemidler, rapporten opregner, kan nævnes gratis energisyn, lavtforrentede lån, pakkeløsninger og succeshistorier. Endelig blandt de virkemidler, som umiddelbart genererer energibesparelser, kan nævnes byggekomponentkrav, bygningsansvar og bødestraf.
Slutteligt fremkommer rapporten med en række anbefalinger. En størrelse, som indgår i flere anbefalinger er energimærket. Dette hænger sammen med, at en energimærkningsordning for bygninger, jf. EU-krav, er fuldt implementeret i Danmark, og at det mærke, der bliver udfærdiget for den enkelte bygning udgør et godt grundlag for en række virkemidler. Energimærket for bygninger kan give incitament, som det er sket med hårde-hvidevare-mærket, blot det bliver markedsført effektivt. Energimærket kan også fremme overvindelsen af
barrierer, hvis det fx knyttes til lånetilbud, gratis energisyn eller opfølgende køberrådgivning. Endelig kan energimærket være med til at generere energibesparelser her og nu, hvis det kædes sammen med en grøn ejendomsbeskatning, påbud om effektuering af rentable energirenoveringer og skrotningspræmier.
Generelt anbefales det for enfamiliehuse og ejerlejligheder, at der skiltes mere med energiforbrug og CO2-udslip, ikke bare ved brug af energimærket, men også ved at sikre offentliggørelse af faktiske energiforbrug og ved at afsætte midler til "hotmapping" og offentliggørelse af grønne regnskaber for bo liger og boligområder. Det sidste er allerede under afprøvning i flere kommuner.
I endnu højere grad end for boligejendomme anbefales det over for erhvervsejendomme, at der gøres en indsats for at få forbrug og CO2-udslip synliggjort. Dette hænger sammen med, at udgifterne forbundet med forbrug af energi sjældent udgør en afgørende stor post i virksomhedens økonomiske regnskab, men tit en vigtig post i virksomhedens almindelige omdømme. Af samme grund anbefales det, at det gøres let for erhvervsvirksomheder at "brande" sig i forhold til andre virksomheder gennem offentliggørelse af energimærke
og CO2-udslip.
Inden for stat og kommuner anbefales det, at de eksisterende ordninger effektiviseres yderligere. Således er der allerede inden for staten taget adskillige initiativer til at energieffektivisere bygningsbestanden. Man har for længst iværksat ordninger til synliggørelse af energiforbrug, og man har gennem flere faser oprustet med tilførsel af viden og mandskab. Vigtigt i den forbindelse er det, at ansvaret i de enkelte institutioner kanaliseres op på ledelsesniveau, således at ansvaret ikke kun påhviler den, der er udpeget som energiansvarlig.
Et særligt problem er opstået i takt med, at staten i højere grad er gået over til at indgå lejemål frem for at eje sine bygninger. Derved fanges staten af den klemme mellem ejer og lejer, som fra privat boligudlejning, og som fører til usikkerhed omkring investeringer i energibesparelser og opnåelse af fordele heraf. I den forbindelse anbefales det, at staten fremover indgår langtidslejemål, som tillader lejer at gå ind og forbedre forsyningssystemet, belysningsanlægget og klimaskærmen i den bygning, der lejes. Alternativt anbefales det, at en tredjepart inddrages, idet der gives plads for indgåelse af ESCO-aftaler.
Endelig skal der gøres opmærksom på, at en grøn ejendomsværdiskat vil øge incitamentet for udlejer til at iværksætte energispareforanstaltninger.
Document SBi 2009:06
Comments
This item has not yet been commented. Please feel free to send us a comment of your own.