Practices

The Commission is in the process of updating some of the content on this website in light of the withdrawal of the United Kingdom from the European Union. If the site contains content that does not yet reflect the withdrawal of the United Kingdom, it is unintentional and will be addressed.

Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover - Økonomisk analyse

Share this Post:
Det er umiddelbart muligt at opføre parcelhuse og andre enfamiliehuse som lavenergibyggeri klasse 2 og 1 baseret på optimerede udgaver af allerede kendte og anvendte bygge- og installationsløsninger. Sammenbyggede enfamiliehuse fx dobbelt- og rækkehuse er særligt gunstige som lavenergibyggeri på grund af deres kompakte form. Tilsvarende gælder parcelhuse i 1½-plan. Muligheden for at bygge parcelhuse som lavenergibyggeri understreges af en række eksempler på lavenergibyggeri klasse 2 og 1 samt enkelte passivhuse opført over de seneste år. Der er dog endnu ikke opført enfamiliehuse eller andet byggeri, som kan opfylde de politisk udmeldte energikrav til nybyggeriet i 2020. Med hensyn til større bygninger som fx etageboliger, kontor, administration undervisning og institutioner er det meget begrænset, hvad der er opført af lavenergibyggeri efter de nugældende bestemmelser eller på tilsvarende niveau. Analyserne tyder dog på, at det også vil være muligt at opføre større bygninger som etageboliger, kontor, administration undervisning og institutioner som lavenergibyggeri klasse 2 baseret på optimerede udgaver af allerede kendte og anvendte bygge- og installationsløsninger. Opgørelsen af investeringerne i nødvendige energitiltag viser, at merinvesteringen for at bygge lavenergibyggeri udgør ca. 5 % af byggeomkostningerne for lavenergibyggeri klasse 2 og ca. 10 % for lavenergibyggeri klasse 1. Merinvesteringen kan reduceres på sigt til henholdsvis ca. 3 % og 6 % ved udvikling af mere energi- og kosteffektive løsninger og komponenter. Merinvesteringen for at bygge lavenergibyggeri er således meget begrænset og væsentlig mindre end variationen i byggeomkostninger indenfor de forskellige bygningstyper. De økonomiske analyser viser, at det er privatøkonomisk rentabelt at bygge enfamiliehuse som lavenergibyggeri klasse 2 uden for fjernvarmeområderne. Ved udvikling af mere energi- og kosteffektive løsninger og komponenter vil det på sigt endog være privatøkonomisk rentabelt at bygge enfamiliehusene som lavenergibyggeri klasse 1 udenfor fjernvarmeområderne. Baggrunden for dette er, at yderligere isoleringstiltag har en ret gunstig økonomi udenfor fjernvarmeområderne, samtidig med at en række installationstiltag som fx balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding og solvarme til varmt brugsvand også har gunstig økonomi. Inden for fjernvarmeområderne er det privatøkonomisk rentabelt at bygge fjernvarmetilsluttede sammenbyggede enfamiliehuse fx rækkehuse som lavenergibyggeri klasse 2. Tilsvarende vil formodentlig også gælde andre typer kompakte enfamiliehuse som fx dobbelthuse og 1½-plan parcelhuse. For disse typer kompakte enfamiliehuse er udvikling af mere energi- og kosteffektive løsninger og komponenter ikke umiddelbart kritisk for den privatøkonomiske rentabilitet ved at bygge lavenergibyggeri, da det primært er den kompakte form, der gør dem til lavenergibyggeri klasse 2 Det er kun delvis privatøkonomisk rentabelt at bygge fjernvarmetilsluttede 1-plan parcelhuse som lavenergibyggeri klasse 2, når der ses separat på rentabiliteten af enkelttiltagene. Ses der på tiltagene som en samlet pakke, bliver grænsen for de privatøkonomisk rentable tiltag udvidet, da tiltag med ekstra god privatøkonomisk rentabilitet vil kompensere for tiltag, som er lige knapt privatøkonomisk rentable. Ses der på enkelttiltagene separat er ca. 1/3 af dem privatøkonomisk rentable, mens det bliver ca. 2/3, hvis der ses på dem som en samlet pakke. Ved udvikling af mere energi- og kosteffektive løsninger og komponenter vil det på sigt være privatøkonomisk rentabelt at bygge fjernvarmetilsluttede 1-plan parcelhuse som lavenergibyggeri klasse 2 indenfor fjernvarmeområderne, forudsat at de nødvendige energitiltag ses som en hel pakke. Uden for fjernvarmeområderne er det også privatøkonomisk rentabelt at bygge større bygninger fx etageboliger og kontorhuse som lavenergibyggeri klasse 2. Ufordringen er dog en lidt anden end i enfamiliehusene på grund af større elforbrug til bygningsdrift. I især mindre administrationsbygninger og lignende kræver det en vis udvikling af energi- og kosteffektive løsninger og komponenter for at det vil være helt privatøkonomisk rentabelt at opføre dem som lavenergibyggeri klasse 2, når der ses separat på rentabiliteten af enkelttiltagene. I tilsvarende fjernvarmetilsluttede bygninger er det meget begrænset, hvad der er af privatøkonomisk rentable energitiltag. Der er således behov for en betydelig udvikling af energi- og kosteffektive løsninger og komponenter til større bygninger som etageboliger, administrationsbygninger og kontorer for at gøre det privatøkonomisk rentabelt at opføre disse bygninger som lavenergibyggeri i klasse 2. I fx undervisningsbygninger og institutioner må der forventes samme økonomiske forhold som i de tilsvarende etageboliger, administrationsbygninger og kontorer. Da fjernvarmetilsluttede bygninger har lavere primært energibehov og CO2 udledning end tilsvarende bygninger med anden varmeforsyning, vil det være væsentligt at bevare og helst udbygge fjernvarmetilslutningen indenfor fjernvarmeområderne. Forudsætningen er, at fjernvarmesystemets energieffektivitet stadig forbedres, og at miljøbelastningen fra fjernvarmeproduktionen fortsat reduceres, samtidig med at fjernvarmen i højere grad baseres på vedvarende energi især solenergi. I enfamiliehusene vil en energifaktor på fjernvarmen på fx 0,80 og en tilsvarende højere generel stramning af energirammen kunne bruges til at udligne de privatøkonomiske forskelle mellem huse opvarmet med fjernvarme og huse opvarmet med andre energikilder. Konsekvensen vil dog uundgåeligt være, at der bliver forskel i investeringsbehovet i de to kategorier af huse. En separat energifaktor på fjernvarmen er til gengæld ikke en tilstrækkelig løsning i relation til større bygninger, hvor en væsentlig del af energibehovet til bygningsdrift består af el. Hvis man ønsker at indføre en separat energifaktor af hensyn til enfamiliehusene, vil det være nødvendigt at supplere den med andre faktorer, der kan tage højde for de særlige forhold i større bygninger, som har en betydende andel af energibehovet som el. Der er store forskelle i de enkelte fjernvarmesystemers energi- og miljømæssige karakteristika samt deres afregningspriser. Konklusionerne vedrørende fjernvarmetilsluttede bygninger i denne analyse er baseret på energileveringsvægtede middeldata for fjernvarmen i Danmark. Der kan forekomme store forskelle mellem de her anvendte middeldata og data for et givet fjernvarmesystem, som det kan være nødvendigt at tage højde for, hvis der ønske etableret et differentierede regelsæt for håndtering af fjernvarmetilsluttede bygninger. Når solceller på et tidspunkt i fremtiden bliver privatøkonomisk rentable, vil det ændre hele billedet, da det så med de nugældende regler for indregning af el fra solceller i bygningernes energibehov, vil blive privatøkonomisk rentabelt at opnå et energibehov på nul eller endog en negativ værdi, næsten uafhængigt af hvordan bygningen i øvrigt isoleres eller hvilke installationer, der ellers udføres i den. Dette er ikke et problem i dag med den nuværende pris på solceller, men det bør nok overvejes på forhånd, hvordan det skal håndteres, når situationen, om forhåbentlig ikke alt for mange år, opstår. Som supplement til energirammekravene vil det være relevant også at skærpe kravene til enkeltkomponenter, installationer og bygningsdele i klimaskærmen samt til klimaskærmens samlede varmetab. Fordelen ved at supplere med komponentkrav er, at der sikres en langsigtet udvikling af energi- og kosteffektive løsninger, at byggeriets energieffektivitet kan blive mere overskueligt og kontrollerbart samt, at byggeriet kan gøres robust over for fremtidige ændringer i fx energiforsyning og energipriser. Dertil kommer, at komponentkrav kan modvirke sub-optimering indenfor nybyggeriet, hvor der alene fokuseres på at vælge de løsninger, som giver de laveste byggeomkostninger, uden hensyn til den mere langsigtede drifts- og energiøkonomi.