Practices

The Commission is in the process of updating some of the content on this website in light of the withdrawal of the United Kingdom from the European Union. If the site contains content that does not yet reflect the withdrawal of the United Kingdom, it is unintentional and will be addressed.

Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri

Share this Post:
Vurderingen af potentialet for energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse er delt i to, hvor det første del omhandler besparelser ved forbedring af bygningernes klimaskærm og den anden del forbedring af bygningernes tekniske installationer. Det er ikke direkte muligt at lægge de absolutte værdier for de potentielle besparelser i de to dele sammen da alle vurderinger, i denne rapport, behandler de to indsatser som adskilte hændelser. Det betyder at en absolut besparelse opgjort for de tekniske installationer bliver mindre hvis de gennemføres for en bygning som først har fået forbedret klimaskærmen end hvis de gennemføres for en bygning uden forbedringer af klimaskærmen. De relative besparelser vil dog stadig kunne benyttes. Klimaskærmen Forbedringer af klimaskærmen kan give en varig forbedring af bygningernes energimæssige ydeevne. Der arbejdes i rapporten med tre scenarier for forbedring af bygningernes klimaskærm. Forskellen mellem de tre scenarier er: – hvilke konstruktioner som tænkes forbedret defineret ud fra konstruktionernes U-værdi, – hvor stor en andel af disse konstruktioner som reelt er omfattet af forbedringen på grund af tekniske, arkitektoniske eller økonomiske barrierer, – hvad forbedringen består af. I det første scenarie forbedres 75 % af ydervæggene med en U-værdi over 0,9 W/m²K (isolerede hulmure og ydervægge opført i henhold til BR77 eller senere er ikke omfattet af forbedringerne). Disse ydervægge forbedres med 100 mm isolering. Tilsvarende forbedres 75 % af tagene med en U-værdi over 0,3 W/m²K (tagkonstruktioner med mere end 100 mm isolering, eller opført efter BR77, ikke forbedres) ved udlægning af 200 mm isolering. Kun 25 % af gulvene med en U-værdi over 0,5 W/m²K (hvilket er over mindstekravet i alle Bygningsreglementer siden BR61) antages forbedret med indblæsning af 100 mm isolering i bjælkelaget. Når kun 25 % af gulvene forbedres skyldes det en antagelse om tilstedeværelse af bjælkelag hvor det er muligt at indblæse isolering. Det antages at alle vinduer med en samlet U-værdi over 2,5 W/m²K, svarende til at alle almindelige 2-lags termoruder (BR72 krav) forbedres til dagens standard. Gennemføres disse tiltag vil det være muligt at spare 37 Peta Joule (ca. 23 % af energibehovet til opvarmning og varmt vand) i den del af den danske bygningsmasse som er omfattet af de fem bygningskategorier. De samlede omkostningerne forbundet med gennemførsel af disse forbedringer er ca. 198 mia. kr. Ekstraomkostningerne ved at gennemføre disse energiforbedringer sammen med planlagte forbedringer eller udskiftninger er derimod ca. 38 mia. kr. Scenarie to omfatter energibesparende foranstaltninger som ikke umiddelbart er rentable, men som generelt vil bringe konstruktionerne ned til et niveau som er sammenligneligt med kravene til konstruktioner i nye bygninger. I denne beregning antages at 100 % af de konstruktioners arealer som opfylder kriteriet for U-værdien forbedres med den angivne isoleringstykkelse hhv. til den forbedrede U-værdi for vinduerne. Hvis forbedringerne i dette scenarie gennemføres kan der opnås en samlet energibesparelse for alle bygninger i de fem kategorier på 58 Peta Joule (ca. 37 % af det beregnede energiforbrug til opvarmning og varmt vand). De samlede investeringer forbundet med forbedringerne i dette scenarie er ca. 398 mia. kr. Ekstraomkostningerne ved at gennemføre forbedringerne sammen med allerede planlagte forbedringer er ca. 100 mia. kr. Som en variant af dette scenarie er der set på potentialet hvis alle konstruktioner som ikke kan betegnes som egentlig lavenergikonstruktioner forbedres. Hvis dette scenarie gennemføres kan der forventes en besparelse på 74 Peta Joule (ca. 47 %). Omkostningerne til disse forbedringer er ca. 561 mia. kr., hvorimod ekstraomkostningerne udgør ca. 218 mia. kr. I scenarie tre ses alene på de energibesparelser som er mest oplagte at gennemføre, også selv om det ikke er i forbindelse med øvrige renoveringseller vedligeholdelsesarbejder. Her vil besparelsen og dermed også investeringen blive markant reduceret. Besparelsen bliver ca. 5 % af det samlede energiforbrug til opvarmning af de 5 kategorier af bygninger, for en samlet investering på 32 mia. kr. eller en ekstraomkostning på ca. 14 mia. kr. De ydervægge som omfattes af scenariet har U-værdier over 1,0 W/m²K, hvilket svarer til at uisolerede hulmure er omfattet, men stort set alle konstruktioner hvor der er blot 5 cm isolering ikke er omfattet. Af disse ydervægge påvirkes kun 10 % af det samlede areal på grund af konstruktive, tekniske eller arkitektoniske årsager. Halvtreds procent af de tage som har en U-værdi over 0,4 W/m²K svarende til tagkonstruktioner med mindre end 10 cm isolering forbedres med 200 mm isolering. Femogtyve procent af gulvene med en U-værdi over 0,7 W/m²K (svarende til et uisoleret betongulv) antages forbedret med 100 mm isolering. Alle vinduer som er dårligere isolerende end en traditionel to-lags termorude forbedres til dagens standard. Tekniske installationer Opgørelsen af besparelsespotentialet ved forbedring af de tekniske installationer bygger på registreringer fra energimærkningsordningen. Desværre viste det sig at blot 0,5 % af disse forslag havde tilknyttet en energibesparelse i energimærkedatabasen. Det er paradoksalt idet 96 % af forslagene har tilknyttet en tilbagebetalingstid og en investering. Da der for langt hovedparten af forslagene findes information om såvel tilbagebetalingstid som investering var det muligt, ud fra en gennemsnitlig energipris for opvarmning og for elektricitet at skønne en energibesparelse for det enkelte forslag. De potentielle energibesparelser ved forbedring af bygningernes tekniske installationer er ca. 20 Peta Joule termiske energi og 0,6 Peta Joule el. Besparelsen på varmen udgør ca. 13 % af det beregnede energiforbrug til opvarmning og varmt vand i de fem bygningskategorier. De samlede omkostninger forbundet med forbedring af bygningernes tekniske installationer er ca. 36 mia. kr. hvoraf ca. 2 mia. kr. vedrører elbesparelser. Det er ikke muligt at uddrage ekstraomkostningen ved forbedring af de tekniske installationer hvis de gennemføres sammen med planlagt forbedring eller vedligehold af de tekniske installationer. Samlede besparelser Det samlede besparelsespotentiale for forbedringer af klimaskærmen i henhold til scenarie et udført sammen med energimærkningskonsulenternes forslag til besparelser på de tekniske installationer er således 30-35 %.